Industrivej 32
9440 Aabybro
Telefon 98 24 11 19
© Stoltzes Taxi- og Turistbusser og
Taurus, 2008 |
|
Historien om Stoltzes Taxi- og Turistbusser
Overtagelsen af Manna Taxi & Selskabsbusser
Med udgangen af 2007 blev Manna Taxi & Selskabsbusser overtaget
af Stoltzes Taxi- og Turistbusser. På denne side kan man læse lidt
om Manna Taxis historie op til overtagelsen
De første år
Manna Taxi & Selskabsbusser blev grundlagt i 1951 af Christian
Jensen. De første år var opgaverne hovedsageligt taxikørsel
og udlejning af biler.
Rutekørsel til Thise Skole, for den daværende
Vrensted-Thise kommune, dannede senere grundlag for en udvidelse af firmaet, og
endnu senere kom kørsel med handicappede børn til og fra
"Aalborg-skolen". Dengang, som nu, var kørsel for Thise
Idrætsforening også en stor del af kørslen.
 |
Christian Jensen sammen med den første
bil i selskabet , der senere skulle blive til Manna Taxi & Selskabsbusser.
Billedet er taget i 1952, da firmaet havde navnet "Lillebil". |
 |
Dette billede viser Christian Jensen sammen med
nogle af Lillebils tidligste kunder. |
 |
Vognparken, som den så ud i starten af
1970'erne. Den bestod på det tidspunkt af en taxi og to busser. |
Ny ejer
I 1989 overtog den nuværende ejer Leif Kristensen firmaet, og
vognparken er derefter blevet forøget til fire busser og to taxier.
Firmaet bliver stadig drevet som et enkeltmandsfirma, hvor også hustru
Else Kristensen er med i den daglige drift.
Se hvad lokalaviserne skrev ved overtagelsen i 1989:
Forretningsoverdragelse
Overtager taxiselskab i Manna
De skal nok få det til at
køre
Skiftende vognpark
I gennem tiderne har Manna Taxi haft mange forskellige biler og
busser. På billederne herunder ses en del af den skiftende vognpark. Hvis
du vil se den nuværende vognpark, kan du følge linket under
billederne.
 |
Denne van Hool/Volvo fra 1978 blev
indkøbt i starten 90'erne. Den kørte turist- og
selskabskørsel for Manna Taxi indtil 1995. |
 |
Ford Transit, der var del af den vognpark, som
blev overtaget af Leif Kristensen. Billedet er taget i vinteren 1993/1994, kort
tid før bussen blev solgt videre. |
 |
Denne Mercedes 614 blev leveret i 1993. Bussen
er specialbygget til handicapkørsel, og den er stadig i drift hos Manna
Taxi. |
 |
Scania 111, der blev indkøbt i 1995. Blev
brugt til turist- og selskabskørsel, og har i 2000 og 2001 kørt
skolebuskørsel i Sæby Kommune. Blev taget ud af drift i 2001. |
Vognparken i dag
Bilerne kommer tilbage til Manna
I 2001 byggede Manna Taxi egen garage til vognparken. Garagen ligger
på Lagunen i Manna, og indvielsen af garagen falder sammen med Manna
Taxis 50 år jubilæum.
 |
Leif Kristensen i garagen. Bag Leif ses en
DAB/Volvo og den gamle handicapbus. |
 |
Garagen set fra nordvest. Garagen ligger overfor
kraftvarmeværket i Manna. |
Kørsel på tværs af Vendsyssel
Stoltzes Taxi- og Turistbusser har handicap-, skole- og
rutekørsel på tværs af Vendsyssel, nemlig i følgende
kommuner:
- Jammerbugt
- Brønderslev
- Hjørring
|